Seneste

Adults: Children: Checkin: Nights:
Adults: Children: Checkin: Nights:

Efterår i København

Dagene er blevet kortere og luften lidt køligere, men selvom sommerkjolerne og de korte bukser er lagt på hylden, har København stadig masser at byde på. Og på det nyrenoverede Savoy Hotel er vi klar til at byde vores gæster velkommen til efterårssæsonen.

Hvis du vælger at forkæle hele familien med et ophold i hovedstaden, er der rigeligt med muligheder for at give børnene en oplevelse for livet. I efterårsferien omdannes Tivoli til et fortryllende Halloween-univers med udsmykning, forlystelser og pirrende uhygge i alle afskygninger. Og som noget nyt forlænges arrangementet en hel uge, så det i år fortsætter til den 28. oktober.

Også på Kulturnatten den 12. oktober vil der blive budt på uforglemmelige oplevelser for både små og store. Børnene kan fx være indianere for en aften på Nationalmuseet, gå på skattejagt på Glyptoteket, udleve deres filmstjernedrømme på Det Danske Filminstitut eller overvære ”Børnenes Store Teaterfest” på Det Kongelige Teater – for blot at nævne et par eksempler.

Efteråret markerer traditionen tro også startskuddet for et væld af kulturelle tilbud i København. Hvis I vælger at komme uden børn, kan I fornøje jer med forestillinger og musicals på et af byens teatre, bl.a. Det Ny Teater få skridt fra Savoy Hotel, en god koncert på eksempelvis det netop genåbnede Copenhagen Jazzhouse eller et lærerigt museumsbesøg.

Og hvis man bare er til den rene afslapning, er der såmænd også råd for det. Oplev dyrene, roen og efterårets farver i Zoologisk Have eller tag en hyggelig slentretur ned ad Strøget, langs søerne, på de gamle voldanlæg eller i en af byens mange haver og parker.

Velkommen til efteråret på Savoy Hotel.

© Hjemmeside af Eksakte